Transport til skole

Her kan du se, hvornår og til hvem der bevilliges transport til og fra skole.

Trafikfarlig vej

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Det kan elever, hvis skolevej politiet vurderer som trafikfarlig.

Hvordan gør du brug af ordningen?

Du henvender dig til Børn og Skole Sekretariatet, se kontaktoplysninger nedenfor. Sekretariatet får politiet til at vurdere, om vejen er trafikfarlig.

Hvor kan du få yderligere information?

Du henvender dig til dit barns skole, hvis skolevejen allerede er vurderet trafikfarlig.

Hvis du gerne vil have skolevejen vurderet som trafikfarlig, skal du henvende dig til Børn og Skole Sekretariatet ved Mette Mønster, telefon 89 15 17 87 mail: mette.monster@randers.dk

Lang skolevej

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Elever i 0. til 3. klasse der har længere end 2,5 km til skole.
Elever i 4. til 6. klasse der har længere end 6 km til skole.
Elever i 7. til 9. klasse der har længere end 7 km til skole.
Elever i 10. klasse der har længere end 9 km til skole.

Hvordan gør du brug af ordningen?

Dit barns skole foretager en opmåling af afstanden fra dit hjem til skolen.

Hvor kan du få yderligere information?

Du kan få yderligere information på dit barns skole.

Specialklasse

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Det kan dit barn, hvis det er elev i en specialklasse eller på specialskolerne Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen.

Hvordan gør du brug af ordningen?

Visitationsudvalget i Børn og Skole vurderer, hvilken form for befordring dit barn har brug for. Du skal ikke særskilt ansøge om befordring til denne kørselsordning. Hvilken form for kørsel, dit barn kan benytte, afgøres automatisk og samtidig med, at visitationsudvalget vurderer, om dit barn skal henvises til et specialtilbud. 

Hvor kan du få yderligere information?

Hvis dit går på specialskolen Vesterbakkeskolen eller Firkløverskolen, skal du kontakte dit barns skole. 
Hvis dit barn er elev i en specialklasserne på en folkeskole, skal du kontakte Børn og Skole Sekretariatet ved Mette Mønster, telefon: 89 15 17 87 mail: mette.monster@randers.dk.

Dansk som 2. sprog

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Det kan dit barn, hvis det har anden etnisk oprindelse end dansk og går i en modtagerklasse på en folkeskole

 

Hvordan gør du brug af ordningen?

Du skal kontakte konsulent for flygtninge- og indvandrerområdet Michael Plon, se nedenfor.

 

Hvor kan du få yderligere information?

Kontakt Michael Plon, konsulent for flygtninge- og indvandrerområdet
Telefon: 89 15 10 98
E-mail: 
michael.plon@skolekom.dk

eller

Børn og Skole Sekretariatet ved Bodil Vorre
Telefon: 89 15 10 86
E-mail: bodil.vorre@randers.dk

Kørsel hjem fra fritidstilbud

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Det kan dit barn, hvis der er bevilliget kørsel via en sagsbehandler i Børn og Familieafdelingen.

Hvordan gør du brug af ordningen?

Du skal kontakte dit barns sagsbehandler.

Hvor kan du få yderligere information?

Hos dit barns sagsbehandler.

Kørsel af syge og invaliderede elever

Hvem kan bruge kørselsordningen?

Det kan dit barn, hvis det midlertidigt på grund af sygdom eller invaliditet ikke selv kan transportere sig til skole. Dit barn skal være elev i en folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.

Hvordan gør du brug af ordningen?

Du skal vise lægeerklæring til Børn og Skole Sekretariatet eller til dit barns skole.

Hvor kan du få yderligere information?

Dit barns skole eller Børn og Skole Sekretariatet
Telefon: 89 15 17 87
E-mail: koerselskontoret@randers.dk