Grundskolen (0.-6. klasse)

Trygge børnemiljøer for de yngste elever bliver prioriteret højt. Derfor er der i forslaget stadig små skoler i Randers Kommune, fordi kommunen er en geografisk stor kommune. Dermed er der taget hensyn til, at de yngste elever ikke får for langt til skole.

Elever på skoler, der bliver rene grundskoler, skal skifte skole, når de skal i overbygningen (7.-9. klasse). Dette skift betragtes som givende, idet mange elever kan profitere af at prøve at skifte miljø, møde nye lærere, der ser dem med nye øjne, samt få muligheden for at skabe nye venskaber. Samtidig er skiftet med til tydeligt at markere overgangen til overbygningen.

På skoler, der fortsat har 0.-9. klassetrin, vil der blive etableret to adskilte miljøer på samme skole, hvor lærerkompetencerne i udgangspunktet målrettes enten 0. til 6. klassetrin eller udskolingseleverne.

Du kan læse mere om grundskolen i kapitel 2 i det samlede forslag til ny skolestruktur: Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune.