Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål vedrørende den nye skolestruktur.

Ifølge elev- og klassetalsprognosen reduceres elevtallet fra 2013/2014-2023/24 med 485 elever.

Har I overvejet, at der flytter flere til byen – fx pga. de mange nye arbejdspladser i Skejby?

Ja, det er taget med i beregningerne, at der forventes en betydelig tilflytning, og derfor er der også en lille stigning regnet ind frem mod 2026/27 – hvor faldet vil være på 438 elever.

Er der politisk enighed om dette strukturforslag?

Der er blandt 26 medlemmer af byrådet (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF) enighed om at bakke op om strukturforslaget.

Hvor længe løber høringsfasen?

Byrådet behandler strukturforslaget den 1. september. Herefter løber høringsperioden fra 2. september til og med 27. oktober (8 uger). Kommer der indsigelser til forslaget, kan byrådet tidligst træffe beslutning om en ny skolestruktur 12. januar 2015.

Bruger I høringssvarene til noget – og i givet fald til hvad?

Høringssvar anvendes til at kvalificere forslaget til den ny skolestruktur. Der er altid noget, der kan gøres bedre, og forhold som vi skal huske at tage højde for, og det er det, vi brugere høringssvarene til.

Hvilke fem skoler foreslås nedlagt?

Gjerlev-Enslev Skole, Hadsundvejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup Skole.

Hvor mange børn kan der maksimalt gå i en klasse?

I henhold til folkeskoleloven må der maksimalt være 28 elever i en klasse.

Der gælder de samme regler som i dag. Det vil sige, at man frit kan vælge en anden folkeskole end distriktsskolen, hvis der er ledige pladser i klassen. Alle de børn, der bor i en skoles distrikt, har ret til at gå på distriktsskolen.

Hvordan bliver de nye klasser sammensat? Bliver nuværende klasser splittet op?

Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der vedtager principper for, hvordan klasserne bliver sammensat. Det kan fx være et princip, ”at komme i klasse med børn, man i forvejen går i klasse med”

Vil nogle elever komme i den situation at de skal gå i skole et sted – men i SFO et andet?

Nej, SFO tilbud vil være på de skoler, hvor eleverne på 0.-3. klassetrin skal gå i skole. På Nørrevangsskolen vil SFO tilbuddet fortsat være som i dag. 

Hvad er de bærende principper for indretningen af skolerne, som byrådet vedtog og hvornår vedtog byrådet det?

De bærende principper er fundamentet for, hvordan skolerne fremover skal indrettes, så vi sikrer, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Byrådet vedtog de bærende principper for indretningen af Randers Kommunes skolevæsen d. 27. februar 2012. De bærende principper kan ses på Randers Kommunens hjemmeside.

Der er peget på, at det vil koste 700 mio. kroner at bringe alle skoler op til tidssvarende standard. Hvor kommer beløbet fra?

Der er i 2013 udarbejdet en rapport fra Ernst & Young omkring skolebygningerne, der når frem til et investeringsbehov på 700 mio. kroner. Se siderne 18-20 i forslaget til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune.

På enkelte skoler skal der bygges til, men på de fleste skoler er der blot behov for at ændre og opdatere den eksisterende indretning af skolen. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a har udarbejdet en udviklingsplan for det samlede skolevæsen, ”Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015” (bilag H i materialet). Heri kan man læse, hvordan den konkrete indretning af skolernes lokalefaciliteter vil blive.

Hvad med de valgfagsfællesskaber som flere skoler netop har etableret ved skolereformen?

Selvom der med forslaget til ny skolestruktur vil ske ændringer i det eksisterende samarbejde, vil der også i den nye skolestruktur være behov for, at skolerne samarbejder på tværs af distriktsgrænserne.

Kan børn med fysiske handicaps også flytte med kammeraterne til den nye skole?

Ja, de følger som udgangspunkt med til den nye skole.

Hvordan sikrer I sikre trafikveje for børnene?

Det er politiet der vurderer, om en skolevej er trafikfarlig. Er den det, skal vi sørge for, at eleverne bliver transporteret forsvarligt til og fra skole.

Hvor langt til skole får de børn, der bor længst væk? Bliver de fragtet?

De elever, der opfylder Folkeskolelovens bestemmelser om befordring til og fra skole, vil blive befordret mellem skolen og hjemmet. Betingelserne for dette kan læses i kapitel 14 i rapporten ”Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune”.

Bliver de børn, der skal skifte skole for at komme i 7.-9. klasse busset rundt?

Ja, hvis de opfylder afstandskriteriet for befordring.

Skal ledere og lærere søge deres egne job? Eller skal lærerne følge med eleverne til de nye omgivelser?

Udgangspunktet er, at medarbejderne overvejende følger eleverne til de nye skoler. Lederne vil blive om- og genplaceret i passende lederstillinger. Det betyder, at alle medarbejdere og ledere vil få tilbudt et job i det nye skolevæsen – dog ikke nødvendigvis på den skole, hvor de har deres ansættelsessted i dag. Se side 52 i rapporten ”Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune”. 

Hvor mange lærere bliver i overskud? Skal der ske fyringer? Hvad med de ledere, der ikke er brug for?

Der fastholdes en ansættelsesgaranti for det personale, der for nuværende er ansat indenfor det kommunale skolevæsen (inklusiv SFO og administration af skolerne/SFO’erne samt teknisk personale) i 2015 og 2016. 

Det provenu på 36 mio. kr. der følger med forslaget fremkommer hovedsageligt ved, at vi reducerer i antallet af klasser – og dermed det antal lærere og pædagoger, vi skal bruge. Men idet vi geninvesterer alle pengene i bl.a. flere holddelingstimer, tolærerordninger og inklusions­fremmende indsatser, ligesom vi løbende har medarbejdere, der finder andet job, skal vi ikke ud at afskedige medarbejdere.

Hvor meget selvbestemmelse/medbestemmelse får de enkelte nye skolebestyrelser? Vil det følge oplægget i skolereformen om i højere grad selv at beslutte bestyrelsens sammensætning?

Skolebestyrelsens rolle er beskrevet i rapporten, ”Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune”, kapitel 16 på side 66.

Hvordan vil skolereformen blive implementeret på de skoler, der skal lukke?

Implementeringen af skolereformen er godt i gang på de skoler, der foreslås nedlagt- og det er ikke en proces, der stopper med forslaget til den nye struktur. At gøre folkeskolereformen til virkelighed er en stor og fortløbende proces, der også rækker ud over skoleåret 2015/2016, hvor forslaget til ny skolestruktur kan træde i kraft.

Hvordan vil I sikre, at den kultur, der er på de enkelte skoler, ikke går tabt, men kan blive en del af de skoler, som fx overbygningsklasser går til?

En succesfuld fusion af skoler, der afgiver elever og medarbejdere, og skoler, der modtager elever og medarbejdere, kræver at det bedste fra begge kulturer indgår på lige vilkår for skabelse af en ny fælles kultur. Det indebærer, at alle aktører inddrages i forarbejdet til denne fusion, hvor man sikres både ret og pligt til medvirken i dette arbejde. Skoleafdelingen vil aktivt understøtte, at dette fusionsarbejde udføres på et for alle parter respektfuldt grundlag.

Spørgsmål fra Kim Kristensen

Spørgsmål 1

I artiklen, ”Lukninger sikrer ikke økonomisk gevinst”, i Amtsavisen den 3.11. 2014 oplyses det, at en kommune – når en folkeskoleelev skifter til en efterskole – skal tilbagebetale 90% af det bloktilskud, som den modtager pr. skolesøgende barn.

Kan du bekræfte rigtigheden af dette? I benægtende fald bedes du oplyse det korrekte tal. Kan du oplyse beløbets størrelse i kroner og øre?

Svar:

Vi betaler kun for de elever, som er registret pr. 5/9 på henholdsvis efterskole og privatskole.
Vi er ikke bekendt med, at der sker nogen tilbagebetaling af bloktilskud. Bloktilskud er vel som ordet siger en ramme eller ”blok”, der ikke er øremærket den enkelte elev.

Randers Kommune afregner altså et kommunalt bidrag til staten (beløbene i 2014 priser fremgår af nedenstående) for de elever, der pt. 5/9 i et kalenderår er indskrevet i en privat skole eller anden skoleform. Altså en betaling pr. barn- og ikke en tilbagebetaling på noget tidspunkt.

 

Spørgsmål 2

Artiklen fortsætter med at fastslå, at i 2014 fik privatskolerne et tilskud pr. elev på 41.700 kr. – svarende til 71% af, hvad udgiften er pr. elev i folkeskolen på landsplan.

Kan du bekræfte rigtigheden af dette? Svarer tallene til de tal, vi opererer med i Randers?

Svar:

En elev, der indskrives inden 5/9 på en privatskole, udløser et kommunalt bidrag til staten med 33.484 kr./elev, mens en elev, der indskrives på en efterskole pr. 5/9, udløser et kommunalt bidrag til staten på 35.054 kr./elev i efterskoler.

 

Spørgsmål 3

Desuden vil jeg bede dig oplyse - skoledistrikt for skoledistrikt – hvor mange børn, der IKKE benytter distriktsskolen.

Svar:

Oversigt over antallet af elever i og uden for skoledistrikt

Svar på spørgsmål fra Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen vedrørende skolestruktur

Svar på aktindsigtsanmodning fra Bjarne Overmark