Den brændende platform

Randers Kommune står, som mange andre kommuner, overfor en række udfordringer på folkeskoleområdet.

Børnetallet falder, skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor, skolebygningerne er af ældre dato og i dårlig stand, og mange af skolerne er ikke indrettet, så de understøtter nye og moderne læringsformer. Disse forhold er allerede slået fast i en rapport fra 2013 udarbejdet af Ernst og Young. Dette samtidig med, at vi står med en ny folkeskolereform, der skal være med til at løfte kvaliteten i folkeskolen, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Den nye folkeskolereform indeholder en lang række bud på, hvad der skal medvirke til at øge kvaliteten i folkeskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Det faglige niveau skal generelt forbedres, og samtidig skal vi være bedre til at udvikle de fagligt svage og fagligt stærke elevers potentiale. Der skal indføres varierede og differentierede læringsformer, og målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen. Det fremgår af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkepart om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013.

Samtidig skal folkeskolen åbne sig mod den omgivende verden, indføre mindst gennemsnitlig 45 minutters bevægelse hver dag, arbejde med målstyret undervisning og dokumentation, gennemføre understøttende undervisning og lektiecafeer samt medvirke til øget elevinddragelse og nye samarbejdsrelationer mellem lærere, pædagoger og andre aktører såsom foreninger, kulturinstitutioner og erhvervslivet.

Det er med andre ord ikke så lidt, der forventes af fremtidens folkeskole. Det er klart, at skal vi imødekomme disse mange nye krav og understøtte kvalitetsudviklingen på disse forskellige parametre, så skal vi tænke nyt og stort i forhold til vores folkeskoler.

Vi står således i et vadested i dag, hvor vi helt konkret er udfordret af en række store temaer i form af folkeskolereformen, et faldende børnetal og skolebygningernes stand. Afgørende forhold, der hver især betyder, at det er nødvendigt, at vi stiller skarpt på folkeskolestrukturen i Randers Kommune. Vi skal med andre ord skabe mere kvalitet for de samme penge, så eleverne bliver så dygtige, som de kan.  Det betyder også, at det provenu på 36 mio. kr. årligt som frigives i forbindelse med den foreslåede skolestruktur skal anvendes til at øge kvaliteten i folkeskolen med tidssvarende IT, flere holddelingstimer/ to-lærerordninger og bedre fysiske rammer.

Forslaget til en ny skolestruktur skal håndtere de beskrevne udfordringer og i særdeleshed være med til at sikre et fagligt løft af alle elever i Randers Kommune.