Befordring af elever

I overvejelserne af fastlæggelsen af skoledistrikter indgår også reglerne i folkeskolelovens § 26 om, hvornår kommunen skal sørge for befordring af elever mellem skole og hjem.

Reglerne i folkeskolelovens § 26 siger, at kommunen skal sikre befordring, når følgende er gældende:

  • Elever i 0-3. klasse har mere end 2,5 km til skole.
  • Elever i 4-6. klasse har mere end 6 km til skole.
  • Elever i 7-9. klasse har mere end 7 km til skole.
  • Elever i 10. klasse har mere end 9 km til skole.

Endvidere skal kommunen sørge for befordring af eleverne, når skolevejen vurderes at være trafikfarlig. Det er politiet og vejmyndighederne, der vurderer, om skolevejen er trafikfarlig, og i givet fald for hvilken aldersgruppe den er trafikfarlig.

Forslaget til den nye skolestruktur skønnes at medføre en merudgift til skolebuskørsel og buskort til elever. Her præsenteres et overordnet skøn over disse merudgifter baseret på en række forudsætninger i forbindelse med den nye skolestruktur. Den konkrete tilrettelæggelse af de nye skolebusruter og elevernes bustransport, herunder de konkrete køreplaner, det detaljerede planlægningsarbejde og fastlæggelsen af de faktiske økonomiske udgifter, foretages, når den nye skolestruktur er politisk godkendt.

Se menupunkterne skoledistrikter under menupunktet ”Befordring” for overvejelser i forhold til de skoledistrikter, hvor det anbefales, at et afgrænset område af skoledistriktet flyttes til et andet skoledistrikt. For disse skoler skal der gøres opmærksom på, at eleverne jf. folkeskolelovens § 36, stk. 4 ikke er berettiget til at fortsætte skolegangen på deres nuværende skole, idet der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur.

Overvejelser vedrørende trafikfarlig skolevej 

Den nuværende vurdering af trafikfarlige skoleveje er foretaget med afsæt i den eksisterende skolestruktur. Politiet bliver løbende, når det er aktuelt, bedt om at vurdere trafikfarlige skoleveje i Randers Kommune. I dag er der indsat skolebusser, eller der gives buskort til de elever, der skal krydse trafikfarlige veje på vej til og fra skole. Denne løsning forudsættes også anvendt i forbindelse med forslag til ny skolestruktur. 

I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur har forvaltningen anmodet politiet om at vurdere en række vejstrækninger i forhold til, om der er tale om trafikfarlig skolevej, og hvis dette er tilfældet, for hvilke klassetrin vejstrækningen er trafikfarlig. Der afventes svar fra politiet på henvendelsen om afklaringen af trafikfarlige veje.

Forudsætninger i forbindelse med skolebuskørsel

Der er i dag forskellige former for skolebuskørsel i Randers Kommune. Organiseringen af skolebuskørslen er bibeholdt fra før kommunalreformen, men kørslen har været i udbud igen efter kommunesammenlægningen. Efter udbuddet køres skolebuskørslen i dag i de tidligere Purhus, Langå, Mariager, Nørhald og Sønderhald kommuner af lokale busvognmænd. Der er ingen billetteringsmateriel i busserne, og andre borgere kan frit køre med skolebusserne uden betaling. I den tidligere Randers Kommune køres skolebuskørslen med de almindelige bybusser på det almindelige rutenet. Det betyder, at de elever, der har krav på befordring, modtager et skolekort, som de viser i bussen. Med skolekortet kan eleverne køre i bus i de zoner, der er trykt på kortet. Kortet gælder alle hverdage. Enkelte steder i kommunen - både i og udenfor den tidligere Randers Kommune - kører elever desuden med Midttrafiks regionale busser (rutebiler), og også her får eleverne skolekort.

Skønnet over merudgifterne til skolebuskørsel er baseret på en forudsætning om, at det fortsat er nødvendigt at koordinere ringetiderne flere skoler i mellem, så nogle skolebusser vil kunne køre med elever til mere end én skole. Det gælder fx skolebusserne, der skal dække kørslen til Fårup skole (0.-6. klasse), Asferg skole (0.-6. klasse) og Blicherskolen (0.-9. klasse). Dermed bliver det muligt, som det også er i dag, at køre kædekørsel, hvor en bus, efter at have afsat elever ved en skole, kører videre med elever til naboskolen. Derfor er det nødvendigt, at nogle skoler koordinerer deres ringetider om morgenen/eftermiddagen, således at skolerne får forskellige mødetider, som det også er tilfældet i dag.

Baggrunden er blandt andet, at de samme busser skal køre mellem flere skoler, hvilket er nødvendigt, når der først skal samles op i ét skoledistrikt til grundskolen for 0.-6. klassetrin og dernæst køres videre med eleverne fra 7.-9. klasse til overbygningsskolen.

Denne koordinering kan, som det også er tilfældet i dag, betyde, at nogle elever vil opleve ventetid på skolen, inden det ringer ind til første lektion, eller tilsvarende om eftermiddagen, inden busssen kører dem hjem. I § 5 i Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen står der, at ventetiden på skolen normalt ikke må overstige én time henholdsvis før/efter skoletid, og at skolen er forpligtet til at føre tilsyn med eleverne i ventetiden. Dette vil som beskrevet i ovenstående, også fremadrettet blive efterlevet på skolerne.

Endelig gøres der opmærksom på, at forslaget til nye skoledistrikter medfører, at enkelte områder fx Bjergby, Læsten, Sønderbæk og Hald i fremtiden vil høre til andre skoledistrikter end i dag. Det betyder, at der fra d. 1. august 2015 sker en omlægning af skolebusruterne, hvorefter der ikke længere kører skolebusser til de tidligere distriktsskoler. I praksis betyder det fx, at der fra d. 1. august 2015 ikke kører en skolebus mellem Sønderbæk og Fårup skole. I stedet vil der køre en skolebus fra Sønderbæk til Bjerregrav Skole, som er den nye distriktsskole for området.

I forbindelse med forslaget til ny skolestruktur vil eleverne, når de går i skole på skolerne i tidligere Purhus, Langå, Mariager, Nørhald og Sønderhald kommuner, fortsat befordres med skolebusser, der ikke har billetteringssystem. For elever, der kommer fra en skole, der går fra 0.-6. klasse, og skal videre i overbygningen på en skole udenfor Randers by, vil det ofte medføre en længere transporttid til og fra skole. 

Flere af skolebusserne vil skulle køre til mere end én skole, nemlig både til en 0.-6. klasses skole og til en 0.-9. klasse skole. Eksempelvis vil skolebussen på Havndal Skole samle elever op til både Havndal skole (0.-6. klasse elever) og til Grønhøjskolen (0.-9. klasse). For en uddybning af overvejelser vedrørende kørsel henvises til bilag J.

For eleverne på Munkholmskolen og Bjerregrav skole skal eleverne fra 7. - 9. klasse ifølge forslaget til ny skolestruktur gå i skole på Hornbæk Skole, og 7. - 9. klasse eleverne fra Korshøjskolen skal gå på Rismølleskolen. Her forudsættes det, at eleverne kan benytte de nuværende skolebusser, der udvides til at betjene disse skoler. For en uddybning af dette henvises til bilag J om skolebuskørsel.

Endelig kan der være enkelte elever, der er berettiget til at blive befordret i forhold til afstandskriteriet og/eller farlig skolevej, men bor så langt væk i forhold til skolebussens/bybussens almindelige rute, at det er mere økonomisk rentabelt, at eleverne enten befordres med taxa, eller at Randers Kommune indgår en aftale med forældrene om egenbefordring af eleven. Her betaler Randers Kommune en befordringsgodtgørelse til forældrene svarende til statens laveste sats pr. km for befordring i egen bil. Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen § 6 beskriver disse muligheder nærmere.

Udgifter til skolebuskørsel

Der er i dag ikke et politisk fastsat serviceniveau for, hvor længe eleverne må opholde sig i skolebussen på vej til/fra skole. Men i forhold til kontrakterne om personbefordring af elever (taxakørsel/kørsel i minibus), der er indgået, er det fastlagt, at eleverne må sidde op til en time i taxaen/minibussen hver vej. Samme forhold forudsættes for den almindelige skolebuskørsel.

Af økonomiske og miljømæssige hensyn er der i beregningerne forudsat, at der ikke anvendes et unødigt højt antal busser i et kort tidsrum morgen og eftermiddag til skolebuskørsel, da dette kan fordyre skolebuskørslen ved et kommende udbud. Denne løsning vil desuden være mindre CO2-bevidst, hvis der skal indsættes flere busser.

I dag er der i Randers Kommune udgifter for 13,8 mio. kr. årligt til skolebuskørsel for oplandsskolebusserne. Desuden er der udgifterne til de bybusser, der bruges til skolebuskørsel. Dertil kommer udgifterne til skolekort hos Midttrafik (se nedenstående afsnit). Et skøn over ekstraudgifterne til skolebuskørsel i forbindelse med forslaget til en ændret skolestruktur forventes at være følgende:

Skolebuskørsel

Skolebuskørsel for følgende skoler (i parentes skoler som nedlægges): Ekstraudgifter pr. år i kr.

  • Havndal skole – Grønhøjskolen - (Gjerlev-Enslev skole) 250.000
  • Korshøjskolen – Rismølleskolen 250.000
  • Fårup skole – Asferg skole – Blicherskolen 700.000
  • Vestervangsskolen – Hobrovejens Skole – (Nyvangsskolen) – (Rytterskolen) 400.000
  • Munkholmskolen – Bjerregrav skole – Hornbæk skole 300.000
  • Tirsdalens skole – Søndermarkskolen – Kristrup skole – (Vorup skole) 800.000 

I alt skønnede ekstraudgifter pr. år: 2.700.000

Se bilag J for konkrete løsningsforslag på skolebuskørslen på de enkelte skoler nærmere i pdf-udgaven af rapporten.

Ovenstående beregninger viser et samlet skøn over merudgift til skolebuskørsel på cirka 2,7 mio. kr. pr. år. I beregningen af provenuet på 36 mio. kr. jf. kapitel 13 i pdf-udgaven af rapporten  er disse merudgifter indregnet. (Se økonomi).

Udgifter til skolekort

Forvaltningen har foretaget en vurdering af udgifterne til skolekort til elever, der kører med bybusserne og de regionale busser. I skoleåret 2013/2014 havde Randers Kommune en udgift til skolekort til eleverne på i alt 1,6 mio. kr. Fordelt på de enkelte skoler, er det Nørrevangsskolen, der, ikke mindst på grund af 10. klassescentret, har den højeste udgift med 459.000 kr. pr. skoleår. Rytterskolen og Søndermarkskolen anvender over 200.000 kr. pr. skoleår til skolekort, og Tirsdalens skole, Kristrup skole og Rismølleskolen anvender over 100.000 kr. pr. skoleår til skolekort. Desuden er der 10 skoler, der anvender mellem 5.500 kr. og 64.000 kr. pr. skoleår til skolekort.

Det er forvaltningens vurdering, at den nye skolestruktur ikke medfører en stigning i udgifterne til skolekort. Dette begrundes blandt andet med, at ca. 100 elever fra Rytterskolen fra 1. august 2015 ikke længere skal have skolekort, idet mange af eleverne er bosat i Helsted og har under 2,5 km til Vestervangsskolen, der bliver den nye distriktsskole. De øgede udgifter til skolekort for andre elever i Randers Kommune forventes ikke at overstige denne besparelse.