Centerlinje 10

Centerlinje 10 er for dig, der ønsker at tage en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF).

Centerlinje 10 tilbyder ni forskellige linjer, hvoraf du skal vælge én:

  1. Musical: Hvis du har lyst til at synge, spille musik/skuespil eller lave teater, så er denne linje lige noget for dig. Det er ikke et spørgsmål om at kunne, men om at ville. Drama og musik er de centrale fag på musicallinjen.
  2. Mennesker og samfund: Hvis du har en bred interesse for f.eks. psykologi, pædagogik, filosofi og sociale forhold m.m.
  3. Kunst og design: Hvis du har lyst til at skabe og sætte aftryk med farver, symboler og mønstre. På denne linje får du mulighed for at lege, sanse, forme og sætte spor.
  4. Film og medie: Hvis du gerne vil arbejde med mange former for digitale medier, herunder bl.a. analyse og produktion af billeder.
  5. Idræt: Hvis du kan lide at bruge din krop, få sved på panden, møde udfordringer, der afprøver og flytter dine grænser, lære din krop bedre at kende og afprøve både traditionelle og alternative idrætsaktiviteter.
  6. Fodbold: Hvis du elsker fodbold. Træningen tilpasses, så alle spillere bliver matchet, da vi hvert år har mange “hyggespillere” såvel som kommende professionelle fodboldspillere.
  7. Håndbold: Hvis du elsker håndbold og måske endda drømmer om en karriere som professionel håndboldspiller.
  8. Science: Hvis du er interesseret i naturvidenskab og drømmer om en uddannelse indenfor f.eks. ingeniør-, sygepleje- eller lægefaget eller lignende.
  9. International: Hvis du ønsker at blive introduceret for et 3. fremmedsprog, samtidig med at du forbedrer dig i engelsk og tysk, er interesseret i samfundet og verden omkring dig og er åben over for andre kulturer og mennesker.

Dansk, matematik, engelsk og fællestimer er obligatoriske fag på Centerlinje 10.

Der udbydes tysk og fysik/kemi som valgfag.

Læs mere om linjefagene og uddannelsens opbygning på Centerlinje 10s hjemmeside