De kommunale 10. klassetilbud i Randers

Der er to kommunale 10. klassetilbud i Randers Kommune: Center-linje 10 på Nørrevangsskolen og EUD10, som er et samarbejde mellem Tradium og Social- og Sundhedsskolen.

EUD10 er opstået som et behov for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og er i Randers blevet udliciteret til Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole. Det sker for at kombinere det bedste fra folkeskolens obligatoriske fag med de kompetencer, som de to uddannelsesinstitutioner har inden for de erhvervsfaglige fag. EUD10 er derfor en god mulighed for, at eleverne kan forberede sig til en erhvervs- eller sundhedsuddannelse, hvad end det bliver som håndværker, ansat i butik eller på kontor, pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent.

Centerlinje 10 på Nørrrevangsskolen ændrede i forbindelse med oprettelsen af EUD10 karakter og vil fremover primært henvende sig til de elever, som ønsker at tage en gymnasial uddannelse. Centerlinje 10 tilbyder en række forskellige linjer med både et kreativt og bogligt indhold, f.eks. musicallinjen, den internationale linje, kunst- og designlinjen, idrætslinjen og sciencelinjen.

Du kan læse mere om de to tilbud på nedenstående undersider:

Centerlinje 10 EUD 10