Hvad er VindVognen?

Randers Kommunes VindVogn er fyldt med oplevelser, viden og undervisningsmaterialer om vind og vindmøller.

Skoler og ungdomsuddannelser kan leje VindVognen til at lave mange forskellige undervisningsforløb eller blot til at oplyse om vindenergi.

VindVognens store blæser kan levere sanseoplevelser med vindhastigheder og er et spændende ekstra element ud over vognens kasser med måleudstyr, litteratur og afprøvede forsøg.

Der er materialer og aktiviteter til alle klassetrin i skolen, så selv de mindste elever kan få oplevelser, og de største elever kan udfordres med avancerede forsøg og debatter.

VindVognens indhold er udvalgt, fremstillet og afprøvet af lærerne Jakob Tetens Lund og Linda Feveile Nielsen fra Tradium Teknisk Gymnasium og Lars Bro fra Bjerregrav Skole.

Jensen og Jacob Krath har leveret ekspertviden og lokale data til undervisningsforløbene. Projektet er initieret og koordineret af Gina Rosanne Renosto, Skoleafdelingen og Janus Halkier, Pædagogisk Udvikling, Randers Kommune og støttet af Randers Kommunes vindmølleråd.